Jeg er uddannet ergoterapeut fra 1994 og kranio-sakral terapeut siden 2001. Jeg introducerede i 2002 danske forældre i Tumlastik-begrebet og udgav i 2005 bestselleren Leg med din baby fra Politikens Forlag. Jeg underviser til dagligt forældre og deres børn, og betragter mig selv som én af landets meget erfarne babybehandlere, mens jeg også har rigtig gode resultater med voksenbehandlinger.
Det særlige ved min behandling er, at jeg dels behandler babyer og småbørn i deres egne trygge omgivelser (jeg kommer til jer), og dels vejleder i fysiske øvelser, der kan laves efterfølgende, som stimulerer barnets motorik. Jeg vil ligeledes næsten altid instruere voksne i øvelser, der skal gøres derhjemme. Dette fordi det er min klare overbevisning, at vi som mennesker er nødt til selv at gøre noget for at få det godt. Min behandling skal, derfor mest ses som en nøgle til selv at kunne arbejde videre – hjælp til selvhjælp.
Jeg er Certificeret Kranio-sakral terapeut siden 2009, RAB registreret siden 2013 og KST SA godkendt siden 2015, dvs. godkendt Kranio Sakral terapeut Sundhedsautoriseret, af Sundhedsstyrelsen. En stor del af min uddannelse er fra KST Akademiet i Silkeborg, Trine Rosenberg. De seneste år har jeg taget kurser hos DeeDee Schmidt-Pedersen fra Fulcrum Instituttet i København.
Jeg har kurser i KST 1, 2, 3, 4, 5 og 6. Babyer 1+2 og Børn og unge 1+2. Organmassage 1+2 og Ret Ryg og Nakke 1, 2 og 3. Navlens univers, hjernerystelse, skulder, de 5 elementer og medianerne,
Bindevævsmassage og -teknikker samt Dorn.
Amme kursus, tungebånd og oralterapi
Som ergoterapeut har jeg arbejdet med børns motoriske udvikling og hjerneskadede voksne på diverse offentlige hospitaler og institutioner, inden jeg lancerede Tumlastik. Jeg er Mor til 3 halvvoksne børn og gift med en hollandsk mand.